Showroom med LITHOS havefliser i Århus
Anlægsgartner Jesper Schmidt er LITHOS’ forhandler af havefliser i Århus. Med base i Rønde nord for Århus driver han en virksomhed med 25 medarbejdere. Og det har han gjort i mere end 30 år. Der er altså fagkundskab bag, når Jesper erklærer, at naturstenene fra Lithos er supergode produkter:
– Det er derfor, jeg valgte at blive forhandler. Normalt bruger vi ikke i min virksomhed at forhandle bestemte produkter eller fabrikater. Vi leverer det, kunden ønsker. Men efterspørgslen på sandsten og skifer er steget markant i de seneste år, og vi vil være sikre på at levere den bedste vare på markedet. Natursten er ikke noget, man tager chancer med. For kunden er der tale om en væsentligt større investering i forhold til mange andre typer belægning, så produktet skal være 100 procent i orden, også om ti og tyve og tredive år, siger Jesper.
LITHOS BAKKER OP…
Han tilføjer, at det brede sortiment af produkter fra LITHOS er endnu et argument for, at han har valgt at blive forhandler:– Det betyder meget, når man er ude hos en kunde for at lægge et projekt til rette, at der er et bredt udvalg at vælge imellem, og at man kan informere på et sagligt grundlag om de forskellige muligheder. LITHOS bakker sine forhandlere op med rigtig god information, så vi ved, hvad vi taler om. Og jeg har en troværdig og velfungerende organisation i ryggen, som går helhjertet ind i at få løst de småproblemer, som uvægerligt vil opstå fra tid til anden. De lader hverken mig eller kunden stå alene. Det betyder, at vi altid finder en løsning, som kunden er fuldt tilfreds med, og det er betryggende for alle parter, siger Jesper.