Gratis hjælp

Få gratis hjælp af Gitte

+45 97 11 83 93

Det Danske Haveselskab

Drivhus projekt for Det Danske Haveselskab


At bygge og indrette et drivhus skal gøres på den rigtige måde – derfor har LITHOS natursten og bladet “HAVEN” indgået samarbejde. HAVEN er medlemsblad for Danmarks tre haveselskaber. Bladets formål er at formidle viden, inspiration og rådgivning om havers indretning, æstetik, pleje og brug på et velafprøvet og højt fagligt niveau.

fliser terrasse inspiration

 

Læs Lars Kiels tanker omkring hans drivhus:

Vi besluttede at opføre et drivhus. Et lidt ambitiøst projekt hvor der skulle være fokus på spændende tekniske løsninger og gode materialer. Huset skulle være projekt-hus for Det Danske Haveselskabs medlemsblad „Haven“.

Vi ønskede bedst mulig styring af klimaet i huset og byggematerialernes beskaffenhed og overflade var derfor afgørende. Huset (fra Pavillon Danmark) blev opført på en grundmuret sokkel med gavlmure ført ca. 70 cm over terræn samt fuld mur mod nord. Da der skulle indlægges soldreven gulvvarme blev gulvet isoleret efter forskrifterne for parcelhusbyggeri.

Gulvbelægningen havde naturligvis en stor betydning – dels var der en række tekniske forhold vi gerne ville tage hensyn til og dels var der det rent æstetiske. Gulvet skulle være fast og jævnt og skulle kunne tåle vand i „større mængder“ samt være en god akkumulator for solvarme. Samtidigt skulle gulvet være smukt at se på og kunne lægges i et roligt klassisk mønster.

Oprindeligt faldt valget på gamle „Munkesten“ – store mursten af tegl. Disse er smukke i et klassisk sildebensmønster og opfylder alle vores øvrige krav.

Det viste sig hurtigt at dels var det vanskeligt at skaffe munkesten og dem der kunne skaffes var meget kostbare, så den løsning var udelukket. Efter lidt research fandt vi Sahara Sand- -stone og med et efterfølgende besøg hos en forhandler hvor vi fik god rådgivning og så produktet, var vi ikke i tvivl. Sahara Sandstone har den smukke lyse gyldne teglfarve vi gene ville have og de smukke og spændende fossil-planter i flere af stenene er et helt perfekt indslag i drivhuset.

Valget blev 40 × 40 cm sten lagt i „Harlekin-mønster“ med en bort af 19 × 19 cm sten – en helt klassisk og rolig overflade der samtidig får huset til at fremstå lidt større.

 

fliser terrasse inspiration

 

På et korrekt grundlag af vibreret stabilgrus og efterfølgende plant afretningslag er det meget let at lægge stenene. De er ikke så tunge som granit- eller betonfliser i samme størrelse, de er forholdsvis lette at skære med vinkelsliber og er ikke skrøbelige at arbejde med.

Stenene har til fulde bestået deres prøve – de er lette at vedligeholde og optager og afgiver solvarmen helt perfekt.

Vi blev så begejstrede for den smukke varme overflade, at vi også valgte at lægge Sahara Sandstone på den lille terrasse foran huset. Her havde vi mulighed for at anvende nogle af de store størrelser (60 × 100 cm) som er utroligt flotte. Når dagen går på held er det fantastisk, i bare tæer, at mærke varmen i stenene der langsomt afgives til omgivelserne.

Stenene på terrassen og i huset er fuget med det specielle hærdende fugesand der bliver helt hårdt og dermed lukker effektivt for ukrudt mellem stenene. En meget behagelig „detalje“.

Der var i øvrigt en særligt flot 60×100 cm sten på pallen med mange smukke fossiler – den blev anvendt til „bordplade“ for den lille brændeovn i drivhuset. Et sikkert samlingspunkt når der er besøg i drivhuset.

 

VI VEJLEDER OG INSPIRERER…

LITHOS natursten har vejledt samt leveret belægning i og omkring HAVEN’s projekt at bygge et drivhus med eksklusive fliser. Nedenstående kan der ses tegninger, læggemønstre samt smukke fotos fra HAVEN’s drivhus.

Ønskes yderligere oplysninger om indretning, materialevalg osv. kan det anbefales at kigge på www.haven.dk

 

fliser terrasse inspiration

 

Dark

Grey

Mahogany

Naturel

Olive

Red

Sahara

Skifer

w

Fragt

Fast grundbeløb for første 3 paller. Derefter Danmarks billigste fragt på hver enkelt palle.

Bestået de skrappe danske tests

Kvalitetstestet på uafhængigt dansk laboratorium.

danmarks billigste

Altid sandsten og skifer til konkurrencedygtige priser.

Få tilsendt et katalog

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shop