SKIFTER FARVE HVIS DEN FÅR LOV, MEN KAN TÆMMES HVIS DU VIL…
Når vores MONSOON BLACK skifer hentes op fra stenbruddet i Indien, præsenterer den sig med et lidt køligt og reserveret, mørkgråt udtryk. Den lever perfekt op til udtrykket, at gråt altid er pænt. Men den er mere end pæn. Den er gudesmuk.
Skifer i str. 60 x 90 cm – også kaldet Soldaterfliser. Køb dem her…
Skifer er en hård og modstandsdygtig sten, men hvis du vil give din skifer ekstra styrke til at modstå begroning, og samtidig ønsker at se den skifte farve til dybsort, anbefaler vi en wetlook-imprægnering.
Det er en smagssag, om du foretrækker den oprindelige, gråskæggede karakter eller det natsorte udtryk, som fremkommer efter imprægneringen. Behandlingen beskytter imod pletter, algebegroning og anden fugtpåvirkning. Dybdeimprægneringen er en økonomisk overkommelig forholdsregel, hvis du vil sikre, at din skifer bevarer sit rene og friske udtryk. Farveskiftet følger gratis med.
Skifercirkel med ildsted i midten – diameter 4 meter – køb den her…
PRISBILLIG OG ELEGANT
MONSOON BLACK skifer er således en sten med to væsensforskellige udtryk. Sort i sort eller sort i gråt. Du bestemmer selv, hvordan din skifer skal udvikle sig – og hvordan den skal indvirke på dit haveanlæg. Du får en en prisbillig skifer, som med lidt vedligeholdelse kan forblive sort i sort og som, sammenlignet med sandsten, er næsten uden ujævnheder i overfladen.
Skiferen kløves på samme måde som sandsten, men når skifer kløves, bliver overfladen meget mere jævn, end når man kløver sandsten. Dermed får du den elegante og stilrene, dybsorte farve, som nok er det flotteste af skiferens mange ansigter. Et elegant produkt til en forbavsende lav pris.
MANGE FORSKELLIGE STØRRELSER
MONSOON BLACK skifer lagerføres på blandede paller med fire forskellige størrelser specielt til vort MIX-mønster. Vi har den også i størrelserne 29 × 60 og 60 × 90 cm, som er dimensionerne i vores flotte arkitektmønster.
Skifercirkel kombineret med de store Soldaterfliser i str. 60 x 90 cm – se flere fotos her…